I begyndelsen af 1950`erne blev børneværelset hos snedkermester Svend Larsen i Langeskov tapetseret med Bojesens tapet. Da familien i 1960`erne byggede villa ved siden af fabrikken, blev den tidligere beboelse på fabrikkens 1.sal inddraget til produktionslokale. Vist nok i forbindelse hermed blev rummet malet - altså malede man det smukke tapet over :-) - men et stort skab "gad" man ikke flytte, så væggen bag skabet undgik malingen. Da jeg for at par år siden fortalte Svend Larsens søn, Kaj Høffer, at jeg på nettet havde købt en ugebladsreklame for Valo, hvori indgik et lille billede af tapetet, sagde han med et smil: "Jamen, sådan et stykke tapet har jeg da". Efter fabrikkens lukning fik jeg lov at save tapetet ud af væggen og der blev et stykke til Kaj Høffer og et stykke til en anden samler og jeg selv. Tapetet bærer tydelig præg af tidens tand og kan ikke adskilles fra den tidligere cellutexvægplade, men p g a historien og det faktum, at det blev reddet i sidste øjeblik, har tapetet en særlig betydning for mig.